Musiklærer København - netværk
På musikskolen vil vi gerne være med til at skabe et netværk for musiklærere ude på Københavns folkeskoler og specialskoler. Hvis din skole står og mangler en repræsentant i netværket og du er interesseret i at deltage, så skriv til bf6r@kk.dk – I kan også tilmelde flere musiklærere fra samme skole.
Hvad vil det sige at være en del af netværket?
Som medlem af netværket vil du få mail fra os, hvis der er nyheder – fx når der udbydes klasseprojekter eller er afbud på et projekt. Derudover vil du få besked om de årlige klasseprojekter og få Musikskolens flyer direkte i din mailbakke. Vi håber, at du vil videreformidle tilbuddene til dine musikkollegaer.
En gang om året inviterer vi alle i netværket til en inspirations- og netværksdag på musikskolen. Netværksdagen ligger hel dag i slutningen af april. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Medlemmer af netværket vil få besked om netværksdagen per mail.