STEREO
STEREO er en del af BØLGEN, Musikskoles bandskole. Du kan komme hos os, uanset om du aldrig har spillet før, eller om du har øvet dig derhjemme i årevis. Vi møder dig, der hvor du er.
BØLGEN er også for dig, der spiller et blæserinstrument. Læs mere om vores blæsertilbud her.
BØLGEN er delt i tre: STRØMMEN (10. klasse til 24 år), STEREO (6.-9. klasse) og MONO (2.-5. klasse).
Musik er noget, man laver sammen
På STEREO lærer du dit instrument — men du lærer det også at spille med andre. For det er i bandet, det virkelig rykker: at lytte til hinanden, groove sammen, spille numre I er vilde med, og måske finde på jeres egne.
Du er enten med i et fast band hele året, eller du møder andre bandmusikere, når vi mindst fire gange om året bryder undervisningen op og holder workshops på tværs af musikskolen. Sammen med din lærer finder du ud af, hvad der passer bedst til dig lige nu.
Cafeer og koncerter
Gennem året holder vi bandcafeer, hvor vi spiller for hinanden uden publikum udefra - en god måde at afprøve nye numre og vænne sig til scenen. Vi spiller også koncerter i løbet af året, både på musikskolen og andre steder i byen.
Musiktilbud på STEREO
Instrumentalhold
På et instrumentalhold spiller du sammen med 2-4 andre elever på det instrument, du har valgt. I lærer instrumentet ved at spille sammen, og det er muligt, at du også bliver tilbudt plads i et band ved siden af.
Instrument solo
Når du undervises solo, har du 20-25 minutter alene med din lærer hver uge. Her kan I fordybe jer i lige præcis det, du gerne vil blive bedre til - din teknik, dine sange, dit udtryk.
Som en del af soloundervisningen er du også med i musikskolens bandforløb eller workshops i løbet af året enten i et fast band eller på de workshops, hvor vi mødes på tværs.
Band
Som del af et band bliver du en del af et musikalsk fællesskab. Sammenspil er en af de vigtigste ting, du kan træne som rytmisk musiker. Det handler om at groove sammen, lytte til hinanden, spille kendte numre og skrive jeres egne.
Bandinstrumenter og rytmisk sang
Undervisningssteder
Her kan du se, hvad du kan gå til de forskellige steder i København.