Sangskrivning & musikalsk skaben

Eleverne arbejder med skabende processer gennem komposition, sangskrivning, improvisation og produktion.

Med udgangspunkt i egne tekster lærer eleverne hvordan melodier bliver til, og med udgangspunkt i åbne instrumentale forløb lærer eleverne hvad det vil sige at improvisere og komponere enkle musikstykker.

Vi arbejder med beat/rytme, form og fortælling frem mod et færdigt musikstykke. 

Projektet kræver ikke særlige instrumentkundskaber, og eleverne kommer hurtigt i gang med at skabe deres egen musik.

Vi starter dagene med rytme- og stemmeøvelser for hele klassen, og vi vil i løbet af dagene også indspille små forløb.

Projektet afsluttes med en fremvisning af musikken, hvor der bliver mulighed for at invitere forældre m.fl.

Klassens (musik)lærer deltager i undervisningen efter nærmere aftale. 

Eleverne kommer til at arbejde i grupper. Musikskolen har udstyr.

Forberedelse: Inden projektugen skal klassen inddeles i 4 grupper, der udarbejder egne tekster. Vi udsender oplæg i god tid.

Fakta om Sangskrivning & musikalsk skaben

Hvem

Skoleklasser 4.-6. klasse

Hvornår

Onsdag, torsdag og fredag klokken 9-13 efter aftale med Musikskolens koordinator

Hvor

Københavns Kommunes Musikskole, Staldgade 29, 1699 København V